Opstaldning i Arden Sportsrideklub

 

Arden Sportsrideklub tilbyder opstaldning på Årskontrakt, 6 måneders kontrakt og Månedskontrakt.
Med i prisen er: boksleje, strøelse - løbende forbrug, foder 3 gange dagligt, udmugning på hverdage og ud- og
indluk på alle hverdage. Yderligere får du skab i sadelrum samt plads til hø / wrap i hørum.
Der kan tilkøbes ekstra ydelser jf. Prisliste. Vilkår og forpligtelser ifølge kontrakten.

Vi fodrer primært med Equsana Balance.

Strøelse er halmprodukter, Easy-bedding, i pilleform eller granulerede piller. Vi bestræber os på, at alle
heste/ponyer står fornuftigt/godt, med de forskellige behov der er fra boks til boks gennem sæsonnen. Der
betales for opstart af bund jfr. Prisliste. Vi har også etableret en velfungerende mødding.

2 gange årligt gennemføres gødningsprøve for alle heste/ ponyer i stalden. Ligeledes sørges for ormekur,
skulle det være nødvendigt. Betaling efter markedspris.

1 gang årligt (typisk lige før sommerferien) deltager opstaldere i den årlige staldrengøring. Hver opstalder
forventes at lægge mindst 6 timers arbejde pr. lejet boks

Stalden er i direkte forbindelse med 2 ridehaller, hvoraf den ene er med fiberbund. Vi har vaskeplads til hest/ pony med varmt vand.

Placering tæt på Rold Skov med mulighed for ridning på afmærkede ridestier.

Heste og ponyer er på fold dagligt. Lang foldtid er mulig, hvis du selv lukker ind.

Ønsker du opstaldning eller har spørgsmål skal du kontakte en fra Staldudvalget, gennem fanen Tilmelding her på siden, mail stalden@ardenrideklub.dkeller
Jesper Kjær Pedersen på mobil 61 45 88 89